En hyldest til Jorn i Skellerup

Keramikeren Tage Størup inviterer kolleger og gallerigæster til at lave et stort lerrelief som bliver indviet i påsken

11. april 2019, 20.00

Det seks kvadratmeter store relief i indgangen til galleriet i Skellerup er ifølge Tage Størup en hyldest til Asger Jorn. - Til den måde han involverede sine venner til at lave spontan kunst, siger han. Foto: Martin Ballund

KUNST Det seks kvartmeter store relief, »Hyldest til Jorn«, har fået hæderspladsen i indgangen til Galleri Størup i den idylliske, gamle gård i Skellerup.

Relieffet blev skabt ved en happening i august sidste år, da Åbne Atelierdøre fejrede sit 25 års jubilæum.

I den anledning invitererede kunstneren Tage Størup tre kolleger og galleriets gæster til at sættes deres aftryk i det bløde ler. Og resultatet blev til et smukt keramikværk i brændt ler med tydelig inspiration fra Asger Jorns »Det store relief«.

- Tanken var at invitere venner og bekendte til at medvirke i et spontant kunstværk. Præcis som Asger Jorn gjorde.

- Det er på ingen måde et forsøg på at lave en kopi af Jorns store relief, men det er en hyldest til ham og den måde, han arbejdede med leret på, fortæller Tage Størup, efter vi i et par minutter har betragtet det imponerende værk med aftryk af fødder, fingre og hænder i leret, der er farvet i mørke, røde og gule nuancer.

Ud over de mange gæster, som hoppede en tur op i leret ved kunsthappeningen i august, var billedkunstnerne Peter Lundberg og Ellen Korshøj samt keramiker Karina Lemminger med til at skabe værket sammen med Tage Størup.

- Vi malede værket samme dag, men ellers har jeg brugt en stor del af vinteren til brænde de mange dele af relieffet.

- Det har været et meget stort arbejde, fortæller han.

Idé fra Casa Jorn...