Rute 13 skal have en omgang

Udgivet:29. marts 2017, 12.36

Læsetid:Under 1 minut

Asfaltmaskinerne skal i sving på Rute 13. Foto: Henrik Ole Jensen

Hampen Der skal ny asfalt på hovedvej 13 ved Hampen.

Hovedvejen skal fra mandag den 3. april sættes i stand.

Den gamle belægning fræses af, hvorefter underlaget skal repareres, hvor det er nødvendigt.

Ny belægning og striber er det næste skridt. Vejdirektoratet forventer, at arbejdet bliver afsluttet onsdag 13. april, hvis vejret ellers ikke driller. I perioden vil man regulere trafikken på strækning med trafiklys. Vejdirektoratet oplyser, at der er risiko for kødannelse i dagtimerne, hvor også arbejdet foregår.