Mindeord: Han, der gik bagerst, gik i virkeligheden forrest

Som lærer var Leo Gravesen respekteret af de læselystne og videbegærlige på Virklund Skole. Han var også manden bag Virklund ungdomsklub

5. oktober 2021, 12.00

Da overlærer Leo Gravesen lod sig pensionere efter 30 år på Virklund Skole, foreslog en DSB-bekendt ham at begynde at køre tog, nu hvor han fik »god tid«. Så i 2002 blev Leo Gravesen optaget i en kreds af omkring 35 frivillige »drenge« i en veteranbaneklub, som til fik ansvaret for den smukke veteranbane mellem Bryrup og Vrads. Foto: Torben Larsen

Per Gravesen har skrevet følgende mindeord over sin far:

Min far, Leo Gravesen, er død i en alder af 85. Ikke mæt af dage, men af alder, for til det sidste var han videbegærlig og nysgerrig.

Nogle præger deres tid og medmennesker med offentlige meninger og handlinger. Sådan en mand var min far ikke.

Ikke desto mindre fik han indflydelse på flere menneskers liv, end det er de fleste forundt.

Efter en kort, men succesfuld karriere i militæret, desværre afbrudt af sygdom, blev han folkeskolelærer. Med sin venlighed og ægte interesse for børn, hvilende på et solidt fundament af disciplin, blev han en respekteret lærer på Virklund Skole.

Respekteret af de læselystne og videbegærlige.

Men også med tiden - måske i nogle tilfælde retrospektivt - respekteret af de børn og unge, som savnede tydelige grænser hos de unge lærere, som især i 60’erne og 70’erne skulle finde fælles grundlag for, hvordan man skulle møde børn under nye vilkår.

Han skabte ene mand Virklund ungdomsklub, som i mange år blev et åndehul og et fristed for byens unge, i et Virklund som i 70’erne og 80’erne ikke havde mange tilbud til ungdommen.

Her kunne min far være mere sig selv, og især holdt han af at hjælpe til i værkstedet, hvor mange læderbælter, spånpladereoler og højtalere er blevet bygget, ligesom mange relationer til de unge, som han kendte i forvejen fra skolen.

De lange, dedikerede stræk var et særkende for min far, bl.a:

I lærergerningen.

Orienteringsklubben.

Teatret.

I familien, ægteskab og personlige relationer.

I alle de ting han gik ind i, var det helhjertet, samvittighedsfuldt og meget engageret - med en holdning til, at alting kan blive endnu bedre.

Min far var ikke den der gik forrest i livets optog.

Han gik bagerst og holdt nøje øje med, at alt gik ordentligt til.

Ryddede op og sørgede for at også de sidste kom godt hjem.

Selv gik han altid hjem som den allersidste. Ham ser ingen, det er der ingen stor hæder i.

Men når mange af de store ord er glemt, viser det sig, at han der gik bagerst, i virkeligheden gik forrest.

Æret være min fars minde.

Indlæser debat...