Udokumenterede anklager mod DTU Aqua

1. august 2020, 08.00

TANGE SØ Jarl Gorridsen (JG), formand for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, havde d. 29. juli et debatindlæg i MJA, hvori han antyder problemer med DTU Aquas faglige vurderinger: Han skriver »Laksefiskeri med milliongevinst« er et andet argument, som høres, til trods for at disse drømme er fremsat af folk, der støttes af netop fisketegns-midler og er i tæt alliance med laksefonden. De gemmer sig godt nok bag forskertitler - og ofte DTU Aquas logo, men tag ikke fejl: Deres job afhænger af penge, der er 100% dedikerede til laksens fremme.«

Det er vanskeligt præcist at finde ud af, hvori JG mener, at problemet består - bortset fra, at det tilsyneladende menes, at det er problematisk, at DTU Aquas forskning og rådgivning er finansieret af fisketegnsmidler.

Det er sandt, at den del af DTU Aquas rådgivning og forskning, der vedrører såkaldt rekreative fiskeri, dvs. lystfiskeri og fritidsfiskeri, indirekte finansieres delvist af fisketegnsmidlerne. Midlerne fordeles af staten via Finansloven, og det er et udvalg under Miljø- og Fødevareministeriet, der rådgiver om, hvad midlerne skal bruges til.

Hvad JG helt præcis mener med bemærkningen om Dansk Laksefond, er uklart. Gennem mit arbejde kender jeg flere af bestyrelsesmedlemmerne i Dansk Laksefond, fordi flere af dem har et arbejde, der relaterer til rekreativt fiskeri, og et medlem, som er med i fonden i privat-regi, er ansat ved DTU Aqua. Men det er altså ikke det samme, som at der er en »tæt alliance«, hvad det så end måtte betyde. I øvrigt ved jeg ved ikke, hvad JG mener, at problemet med Dansk Laksefond er.

Udsagnet »Deres job afhænger af penge, der er 100% dedikerede til laksens fremme« er direkte forkert. En del af fisketegnsmidlerne anvendes til bestandsophjælpning af og rådgivning om laks, ca. 3 mio. årligt ud af et samlet budget på ca. 40 mio.

Pengene har i øvrigt været til stor gavn for især de vestjyske laksebestande, som for bare 20 år siden var tæt på at være udryddede. De fleste bestande er gået frem, og der er i dag et stort og eftertragtet fiskeri efter laks, til glæde for en masse mennesker, herunder lystfiskere, og de som beskæftiger sig med relaterede erhverv, bl.a. grejbutikker, campingpladser, sommerhusudlejning og dagligvarebutikker.

En undersøgelse fra 2013 viste, at laksefiskeriet i Skjern Å skabte et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kr. om året, og at der var en direkte sammenhæng mellem laksebestandes størrelse og det lokaløkonomiske forbrug som følge af laksefiskeriet. Så gode og sunde laksbestande er mange penge værd, det er der ingen grund til at betvivle. Det samme gælder andre fiskearter, som er eftertragtede af lystfiskere, f.eks. havørredbestandene.

I forhold til Gudenåen og Tange Sø forholder det sig sådan, at DTU Aqua til tider bliver anmodet om fiskerifaglige vurderinger af forholdene og diverse løsningsforslag, senest i 2016 af Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers Kommuner. Vi blev samtidig bedt om en vurdering af, hvordan løsningerne spiller sammen med vandrammedirektivet. Ingen af kommunerne havde dengang noget af udsætte på DTU Aquas faglige vurdering som kan læses her .

Vi lytter gerne til saglig kritik af konkrete faglige forhold, men, ligesom alle andre, bryder vi os ikke om at blive beklikket på vores faglighed på et ukonkret og udokumenteret grundlag. Om man så bryder sig om vores vurderinger eller ej, er en helt anden sag, men det har intet med politisering at gøre.

Hvad man i sidste ende beslutter sig for ved Tange Sø, herunder om det valgte lever op til vandrammedirektivet eller ej, er alene en politisk beslutning.

Vi udtaler os naturligvis som fageks-perter til pressen. Hvis man i øvrigt skulle være bekymret for kvaliteten af DTU Aquas faglighed, kan jeg tilføje, at instituttet hvert 5. år bliver underkastet en grundig faglig granskning af førende udenlandske eksperter. Ved seneste evaluering i 2016 fik vi topkarakter, som et internationalt førende forskningsinstitut inden for fiskeriforskning.

Lær Jarl Gorridsens indlæg her
Tange Sø og folk herved: Gjort af et særligt stof