45-årig i kæmpe brandert blev fundet på fortovet

Udgivet:16. september 2023, 09.13

Læsetid:1 minut

Kenneth Husum
Journalist

SILKEBORG En 45-årig mand fra Hvide Sande-området måtte have hjælp af både ambulancereddere og politi, da han tidligt lørdag morgen omkring kl. 5.15 blev fundet på fortovet på Hostrupsgade.

Det var ikke muligt at komme i kontant med den meget berusede mand, og der blev derfor tilkaldt en ambulance.

Da manden blev forsøgt hjulpet af redderne, blev han meget ophidset og ville ikke samarbejde.

Politiet blev kontaktet, og det blev besluttet at lade manden sove rusen ud i detentionen.

Han blev løsladt i morges kl. 8.30 med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og sandsynligvis ret heftige tømmermænd.

Indlæser debat