Tak for gaven Lilli og Lilje. Hilsen Dronning Margrethe

Hendes Majestæt sendte en hilsen til to unge skolelever fra 3. klasse på Østre Skole i Ikast

29. juni 2020, 12.40

På vegne af Dronning Margrethe havde borgmester Ib Lauritsen (V) den ære at overrække Lilje Elicia Roskilde (t.v.) og Lilli Styhm Koch gaverne som tak for deres maleri i anledningen af regentens 80-års fødselsdag. Foto: Thomas Vang Nielsen

IKAST Hvis der findes en skala for, hvor sejt et penalhus kan være, så kommer pigerne Lilje og Lilli til at sprænge rammen, når de efter sommerferien begynder i 4.c. på Østre Skole i Ikast.

De to 10-årige er nemlig ejere af hver sin blyant, hvor viskelæderet i toppen er byttet ud med en kongekrone.

Eller måske skulle man sige en »dronningekrone«, for Lilje Elicia Roskilde og Lilli Styhm Koch ha...