Slut: Vanvittig topkamp endte uafgjort

SIF førte 3-0 i Viborg, der leverede et stort comeback

12. maj 2021, 18.37

SIF og Viborg leverede en vild fodboldkamp. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpi

FODBOLD

Mandag aften blev det officielt, at både Viborg FF og Silkeborg IF rykker op i Superligaen med fire runder tilbage.

Onsdag mødtes de to tophold så i Viborg, og selv om begge klubber har nået sæsonens store mål, var opgøret ikke uden betydning.

De to klubber jagter nemlig begge førstepladsen i rækken, og det kom der en vanvittig topkamp ud af.

SIF bragte sig før pausen foran 3-0 på to mål af Magnus Mattsson og et af Nicklas Helenius, men Viborgs Jakob Bonde reduceret kort før pausen på et straffespark.

Og efter pausen sad hjemmeholdet tungt på kampen. Mads Lauritsen og Sebastian Grønning fik udlignet, inden der var spillet en time, og dermed endte det med en pointdeling.

Læs mere om kampen herunder.

Indlæser debat...