Det rette hold til at sikre samarbejdet i regionen

30. maj 2020, 08.00

Foto: Martin Ballund

HOSPITALERNE Anders Kühnau: »Alle kan se, at vi har nogle udfordringer mellem ledelse og medarbejdere i Region Midtjylland«.

Ovenstående er et citat fra det sundhedspolitiske tidsskrift Dagens Medicin, hvor regionsrådsformanden fortsætter:

»Det er klart, at det medarbejderne fortæller os, er at der er udfordringer i samarbejdet. Der er ikke den tillid der skal være der«,

»Jeg synes ikke der er tale om kaos. Men vi har store udfordringer«, og Kühnau afslutter:

»Det er klart, at jeg påtager mig i sidste ende et ansvar for det. Og det påtager jeg mig ved, sammen med regionsrådet, at sikre at vi har det rigtige hold«.

Hvor er det befriende at Anders Kühnau langt om længe træder i karakter og er sin lederopgave værdig. Respekt. Er vi så ikke ved at kunne se begyndelsen på afslutningen af en syg kultur, hvor en magtfuldkommen ledelse fyrer topkvalificerede ledere på stribe i Region Midt?

Nej. Ovenstående citat stammer fra september 2018. Siden er det kun gået den forkerte vej.

En politikers vigtigste kapital er troværdighed, og den er i frit fald.

Troværdighed opstår og bevares ved at der er overensstemmelse mellem ord og handling.