Historien om avisens store juleindsamlinger

Når Midtjyllands Avis i år tager initiativ til en stor juleindsamling, er det i virkeligheden genoplivning af en gammel tradition. I mange år var det nemlig en fast tilbagevendende begivenhed, at den daværende Silkeborg Avis havde en juleindsamling til fordel for en række gode formål i byen, fortæller Peter Mouritsen fra Silkeborg Arkiv. I 2018 skrev han om de store indsamlinger

Udgivet:29. november 2022, 18.30

Læsetid:8 minutter

Juleindsamlingen satte sit præg på gadebilledet i december. Her er det Vestergade ved Silkeborg Avis’ kontor en regnvåd decemberdag i 1938. Foto: Johs. Jensen.

Af Peter Mouritsen Silkeborg Arkiv

2 måneder siden

SILKEBORGI »Der er noget, der hedder Arbejdsløshed, noget andet, der hedder Sult og et tredie, der hedder Kulde. Det er Faktorer, som Barnet i det lille Hjem har lært at kende. Det véd, at naar én af de Ting hviskes fra Far til Mor blegner Mindet om Julelyset, og Juleglæden truer med at blive borte.«

Med disse ord satte Silkeborg Avis sin juleindsamling i gang i 1927 - læserne skulle til lommerne og støtte samfundets svageste så også de og ikke mindst børnene, i det mindste, kunne få en glædelig jul. Gennem avisen kunne læserne støtte julen hos lokale organisationer og deres arbejde for byens udsatte. Traditionen opstod omkring 1923 og 1924, hvor Silkeborg Avis begyndte at støtte flere indsamlinger til gode formål samtidig.

Læs også
<span>1500 ansøgninger, så behovet er der:</span> Silkeborg går sammen om historisk stor julehjælp <span>1500 ansøgninger, så behovet er der:</span> Silkeborg går sammen om historisk stor julehjælp
Læs også:
1500 ansøgninger, så behovet er der: Silkeborg går sammen om historisk stor julehjælp

Velgørenhed

Indsamlinger i avisen, som havde afsæt i julens velgørenhed går dog længere tilbage. Der har selvfølgelig »altid« været generelle opfordringer til at tænke på dem, der hverken har til at »bide eller brænde« i julen. Men i 1904 fik appellen til at følge sit julehjerte og hjælpe andre en mere bestemt adresse. Her kunne man læse to kendte tuberkuloselæger fra Ry og Silkeborgs opfordring til at købe velgørenhedsmærker til støtte for et sanatorium for »brystsyge børn« - altså med tuberkulose.

Silkeborg havde lige fået et nyt flot sanatorium til behandling af tuberkulose i 1903, så sagen var meget aktuel - man turde dog ikke satse alene på opfordring til velgørenhed, så overskriften var ledsaget af en forsikring om, at pengene »kommer igen ad Aare« - så der var måske en lille tvivl om, hvorvidt julens velgørenhed var nok til at få læserne til at støtte det gode formål. Man kan også diskutere, hvor meget »jule« der er i et sanatorium for brystsyge børn - men det var tilsyneladende den første organiserede juleindsamling i Silkeborg Avis.

I 1907 og 1908 kunne man i avisen støde på en opfordring til at støtte københavnske studenters indsamling til fattiges jul og andre nationale tiltag. Men i 1909 begyndte det at tage form ved, at avisen opfordrede til at give penge til lokal julehjælp. Medlemmerne af den nystiftede hjælpekasses bestyrelse, opfordrede i små notitser borgerne til at give penge, ting eller mad, som kunne bruges til at støtte værdigt trængende såsom enker med børn og forsørgere, der uforskyldt var blevet ude af stand til at arbejde - så også disse trængte familier kunne få en hyggelig jul.

Læs også
<span>Julehjælpen i Silkeborg:</span> Tøjforretning og investeringsselskab klar med store donationer <span>Julehjælpen i Silkeborg:</span> Tøjforretning og investeringsselskab klar med store donationer
Læs også:
Julehjælpen i Silkeborg: Tøjforretning og investeringsselskab klar med store donationer

Nød efter krigen

Hjælpekassen, der kunne give hjælp til fattige uden, at de blev underlagt de meget ydmygende og strenge fattighjælpslove, blev over de følgende år mere synlige og avisen lagde under hele julemåneden spalter til de små notitser med opfordringer til at støtte hjælpekassens uddeling sammen med lister over hvem, der havde givet hvor meget.

Afslutningen på Første Verdenskrig ændrede imidlertid antallet af sager, som i Silkeborg Avis blev omtalt med opfordring til hjælp. Oven på krig og krise var nøden stor både hjemme og i udlandet. Derfor var der opfordringer til at hjælpe tyske, østrigske og russiske børn, og der blev samlet ind til efterladte sønderjyder (hvor forsørgeren for eksempel var faldet i krigen) og til fordel for kirkeklokker til Sønderjylland, men også lokale indsamlinger blev nævnt som eksempelvis børnebespisningen og sygehusets jul. Indsamlingen til sygehusets jul var tænkt som en trøst og opmærksomhed til de stakler, der måtte fejre jul i en seng på hospitalet lang fra hjemmet.

1923 annoncerede avisen, at den både støttede sygehusets jul og hjælpekassens indsamling til julehjælp, nødlidende danske syd for grænsen og tyske familier. Avisens bidrag bestod udover i omtale også i at lægge kontor til at håndtere indbetalingerne - læserne kunne, uanset hvem de ville støtte, indbetale beløbet på avisen. I løbet af få år kom andre og adskillige flere formål med i ordningen. I 1926 omfattede indsamlingen Hjælpekassens juleuddeling, Sygehusets jul, Sanatoriets jul, De Gamles Hjem, Arbejde Adler og Asylbørnenes juletræsfest.

Den 23. december samme år havde avisen en lille omtale af, hvad der skulle foregå på de støttede institutioner juleaften. For eksempel fremgår det, at der under ledelse af oversygeplejersken på sygehuset var syet eller indkøbt gaver til de indlagte.

Julegåder

Ligesom man kan læse, at de klokken fem skulle have risengrød og gåsesteg, og senere var der koncert med Th. Rasmussens orkester. Arbejde Adler, der var et herberg for farende svende, havde et knapt så flot program - men stablede dog alligevel en lille jul op for de omkring 10 landstrygere, der lagde vejen forbi Silkeborg i julen. Således kunne læserne se, at deres støtte gjorde nytte.

Juleindsamlingen udviklede sig yderligere i 1920’erne. Særligt kom i 1928 julegåden med - her kunne man ved at indsende et beløb og svare på en gåde vinde en gås til jul. Hen over julemåneden var der et antal gåder, hvis løsning man kunne gætte på og derved komme med i udtrækningen - samtidig skete der også en udvidelse af indsamlingen på den måde, at hver af Silkeborg Avis’ hovedbyer, Silkeborg, Kjellerup og Hammel, havde en indsamling, som støttede formål lokalt.

Gæssene til gaver var betalt af Avisen, så det blev garanteret, at alle penge, der kom ind gik til velgørenhed. Gåden tilførte indsamlingen lidt dynamik og hvad man i dag ville kalde »gamification«. Der var nu andet end den gode samvittighed at lokke med, nu hvor man kunne vinde en gåsesteg. Avisen mente da også selv, at julegåden havde givet 300 kroner ekstra i kassen, da indsamlingen det år steg fra ca. kr. 1500 til over kr. 1800. En fremgang på 20 procent i forhold til året før. Det fremgår dog ikke, hvor meget der kom ind som betaling til gåden, og hvor meget der var bidrag som før.

Selv om juleindsamlingen beholdt sin udformning i mange år betød krisen i 1930’erne en stor udvidelse af støttemulighederne. Særligt den voldsomme arbejdsløshed, som fulgte krisen satte sit præg. Det blev nemlig muligt at støtte de arbejdsløse i juleindsamlingen - her ville pengene blive overdraget til De Sammenvirkende Fagforbund, som så kunne stå for uddelingen.

Man kan sige, at dette er en lille og naturlig udvikling. Men når det alligevel har lidt betydning, er det fordi, Silkeborg Avis, som et liberalt talerør, det meste af tiden holdt en meget skarp og kritisk tone over for fagforeningerne. Så dette tværpolitiske samarbejde om at hjælpe de arbejdsløse var en lille julehistorie i sig selv. Samarbejdet fortsatte i øvrigt helt til juleindsamlingen lige så stille forsvandt.

Julelotteri

Men det var ikke slut med at udvikle juleindsamlingen - i 1943 tilføjede man et lotteri med lodder til at vinde alle mulige herligheder. Førstepræmien var et halvt års forbrug til en værdi af kr. 2500, mens mindre præmier lokkede med blandt andet 250 kg tørv, en krukke til kr. 4,50, mange forskellige bøger eller tre par sokker. Der var med andre ord lidt for enhver smag. Julelotteriet var også en stor succes at dømme efter avisens egen omtale. Indtægten steg med 1000 kroner. Hvilket dog ikke var helt så imponerende som da julegåden blev indført. Stigningen var nemlig kun på omkring fem procent til 21.129 kroner.

Lotterigevinsterne var sponsoreret af de lokale forretninger. At lotteriet inddrog de handlende i juleindsamlingen har nok været kærkomment for Silkeborg Avis, der jo også lagde en del arbejde i at organisere den. Og selv om det helt sikkert blev gjort af et varmt julehjerte og var populært læsestof, har det nok ikke gjort noget at kunne få en anledning til at give forretningerne lidt opmærksomhed også - det var jo trods alt deres annoncer, der betalte en stor del af avisens drift.

Julelotteriet fortsatte de næste mange år, dog med visse afbrydelser.

Efter Anden Verdenskrig begyndte juleløjerne dog stille at sygne hen. Julegåden forsvandt i 1956, hvor man kunne gætte med for sidste gang - året efter var gæssene lagt ind i julelotteriet som fire ekstratrækninger dagligt.

Selve indsamlingen, hvor folk donerede et beløb, fik som årene gik en mindre og mindre fremtrædende plads i avisens juletema. Det blev sjældnere annonceret, hvem der gav og hvor meget, og til sidst holdt også det helt op.

1971 var sidste år, hvor indsamlingen blev omtalt som Juleindsamling. Avisen skrev dog stolt om, at juleindsamlingen 1971 med 113.581 kroner havde givet det største beløb nogenside, men at det meste var kommet ind via lotteriet.

Året efter i 1972 stod der ikke noget om den store juleindsamling i Silkeborg Avis - nu var det blot julelotteriet. Dette holdt i forskellige udformninger frem til 1996 til sidst under navnet Midtjyllands Julelotteri.

Juleindsamlingen var prydet af hyggelige illustrationer til de små notitser. Her er det en fra 1924.
Julegåden fra 1928 - du kan stadig gætte med - men vinderen af gåsen blev fundet for 90 år siden.
Juletermometeret kom i 1930 og viste, hvor meget der var kommet ind. Her ses resultatet for 1932, der skulle deles mellem Silkeborg Hjælpekasse, Silkeborg Menighedsråd, De arbejdsløses jul, Silkeborg Sygehus, Silkeborg Sanatorium, Jul på De Gamles Hjem, Arbejde Adler, Jul på Svendehjemmet, Dronning Louises Asyl og Alderslyst Hjælpekasse.

Indlæser debat