Bilist blændet af solen: Kørte ind i cyklist

3. december 2019, 11.34

GALTEN En bilist ramte i går formiddag klokken 11.46 en cyklist, da hun i Galten svingede fra Vestergade ud på Torvet og drejede mod venstre.

Den 53-årige bilist har forklaret, at hun blev blændet af solen, så hun overså cyklisten, en 66-årig kvinde, der kom kørende på Torvet i sydlig retning, da hun blev påkørt og væltede.

En ambulance blev tilkaldt, men heldigvis viste det sig, at den 66-årige kvinde var sluppet fra uheldet uden kvæstelser.