
Skønne og glade børn fra Virklund Kirkes Spirekor synger på Virklund Plejecenter, så tårerne triller hos beboerne.
2 måneder siden
Gennem flere år har Virklund Kirkes spirekor under ledelse af Anne Odgaard med jævne mellemrum underholdt beboerne på Virklund Plejecenter med glad og dejlig sang.
Efter sangen har der altid været tradition for, at børnene fik kage og saftevand, medens beboerne fik kaffe og kage.
Da kommunen nu har fyret to medarbejdere i køkkenet, var der denne gang ikke mulighed for denne lille gode gestus, så undertegnede følte sig foranlediget til »som en tyv i natten«, at »organisere« nogle småkager fra køkkenets lagerrum til børnene, medens de måtte skyde et tomt sugerør efter saftevandet.
Desværre var der heller ikke så mange beboere, der i dag havde mulighed for at overvære den skønne sang og de mange glade smil fra børnene.
Sørgeligt, at sådanne gode oplevelser ikke prioriteres højere i Silkeborg kommune.
Indlæser debat