BILLEDSERIE: Nu flyder øllet i München

Verdens største ølfestival er åbnet lørdag. Millioner af mennesker ventes at besøge München under Oktoberfest.

21. september 2019, 18.01

Titusinder af tørstige mennesker er samlet til åbningsdagen ved den 186. Oktoberfest i München lørdag.

MÜNCHEN - O'zapft is! Auf eine friedliche Wiesn!

På dansk betyder det noget i retning af "Det er tappet! For en fredelig Oktoberfest!".

Borgmester Dieter Reiter slog hul i den første øltønde og erklærede med denne traditionelle velkomsthilsen den gigantiske ølfestival i München for åben.

Titusindvis af gæster havde ventet i timevis på at komme ind til Oktoberfest, da dørene slog op klokken 09.00 lørdag morgen.

Men gæsterne må pænt vente, til borgmesteren har budt velkommen, inden de kan kaste sig over den første skummende fadøl.

Her kan du se billeder fra festlighederne i München.

/ritzau/

186th Oktoberfest in Munich En mand med hænderne fulde af ølkrus balancerer hen mod et af bordene i et øltelt i München. Andreas Gebert/Reuters
186th Oktoberfest in Munich Myndigheder i München forventer, at sidste års rekordhøje besøgstal på 6,3 millioner mennesker kan blive slået i år. Andreas Gebert/Reuters
GERMANY-LIFESTYLE-OKTOBERFEST-BEER-FESTIVAL-CULTURE To gæster tager et billede med en servitrice ved åbningen af Oktoberfest i München. Christof Stache/Ritzau Scanpix
186th Oktoberfest in Munich Der var kamp om de første fadøl ved åbningen af Oktoberfest lørdag. Michael Dalder/Reuters
GERMANY-LIFESTYLE-OKTOBERFEST-BEER-FESTIVAL-CULTURE Mange af gæsterne ved Oktoberfest i München har klædt sig til lejligheden. Christof Stache/Ritzau Scanpix
186th Oktoberfest in Munich Münchens borgmester, Dieter Reiter, sammen med sin kone, Petra, og Bayerns delstatsminister, Markus Söder, med sin kone, Karin Baumüller, skåler efter den officielle åbning af Oktoberfest. Andreas Gebert/Reuters
GERMANY-LIFESTYLE-OKTOBERFEST-BEER-FESTIVAL-CULTURE Den første tønde øl trilles ind i et af teltene i Theresienwiese i München, hvor verdens største ølfestival finder sted frem til 6. oktober. Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
GERMANY-LIFESTYLE-OKTOBERFEST-BEER-FESTIVAL-CULTURE Med to slag fik Münchens borgmester, Dieter Reiter, lørdag middag slået hul på den første øltønde, hvorpå de mange gæster kunne kaste sig over det skummende fadøl fra ølteltenes utallige haner ved Oktoberfest i München. Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix