Julekoncert i Grønbæk

4. december 2021, 07.59

Filharmonisk Kor fra Aalborg giver koncert i Grønbæk.

GRØNBÆK Der er julekoncert i Grønbæk kirke søndag den 5. december med Filharmonisk Kor fra Aalborg.

Filharmonisk Kor er et koncertkor med ca. 35 korsangere. Korets væsentligste opgaver ligger i medvirken ved Aalborg Symfoniorkesters opførelser af kor- og orkesterværker med fremtrædende dirigenter fra ind- og udland. Tilknytningen til det professionelle orkester er ensbetydende med store krav til korets sangere - og store oplevelser. Derudover har Filharmonisk Kor løbende koncerter i eget regi, typisk med mindre á capella værker.

Ved julekoncerten i Grønbæk kirke vil koret synge et festligt advents- og juleprogram. Vi skal lytte til musik af Mendelssohn, John Rutter, Händels kendte »Halleluja-koret«, danske julesalmer og engelske Christmas Carols. Koret dirigeres af Søren Rasmussen, som til daglig er organist ved Abildgård og Fladstrand kirker ved Frederikshavn.

Der er fri entré.

Indlæser debat