Knappe ressourcer til ældre i plejebolig

Udgivet:11. januar 2023, 13.54

Læsetid:2 minutter

Af Roger Skyum. Beboer på Karolinelundcenteret Gjern

5 måneder siden

ÆLDREPLEJE Vi ældes alle, hvad enten vi vil eller ej. Nogle ganske langsomt, andre skræmmende hurtigt. Ingen medicin har til dato vist sig effektiv til at forhindre det. Men fysisk og mental stimulation bidrager i høj grad til oplevet livskvalitet og modvirker, at vi forfalder unødigt hurtigt,

Det er ikke ligegyldigt, hvordan denne nødvendige stimulering gives. Svækkede ældre har brug for overskuelighed, forudsigelighed og ægte nærkontakt med kendt personale, som de har tillid til og svinger med.

Med denne basisviden i bagagen gik jeg i april 2022 i lære som plejehjemsbeboer. Jeg tænkte, at »kvalitetsstandard for ældre i plejebolig« var en slags uundværlig bibel for alle i berøring med ældrepleje. Den er gemt godt af vejen på nettet, men hvis man er meget ihærdig og kan bruge en computer, kan man finde den. I november 2022 citerede jeg ukommenteret fra den i et læserbrev. Jeg gik ud fra, at alle kunne se forskellen på de smukke ord og den fremherskende praksis.

Jeg tog fejl!

På mit efterfølgende spørgsmål til min omgangskreds, til diverse plejepersonale og så videre om de havde læst »kvalitetsstandarden«, svarede de fleste med et »øh -----?«

Gad vide, om ældreudvalgets medlemmer egentlig har læst den for nylig. Har du, formand Jonas Sivertsen? Hvis I alle er tilfredse, må den vist være læst, som Fanden læser Bibelen.

Har I overvejet at tilpasse teksten til virkeligheden? Eller at tilpasse virkeligheden til teksten? Personligt vil jeg nok foretrække det sidste.

Jeg kender adskillige kompetente og hjertevarme ansatte i ældreplejen, der higer efter at bidrage mere til fysisk og mental stimulering. De mødes næsten altid af det åbenbart magiske ord »ressourcemangel«.

Min vovede påstand er nu, at der i det store perspektiv er tid og råd til forebyggende stimulation, fordi der derved skal bruges mindre tid og færre kræfter på beboere, der for tidligt er blevet unødigt mere plejekrævende.

Desuden, at man kan spare ressourcer ved foruden at tænke på ældrepleje også tænker på personalepleje. Gøre det attraktivt, påskønnet og ærefuldt at være en fast del af et engageret team, der ikke mister pusten og ikke spilder tiden med at instruere de utallige måske bedre betalte løse fugle.

Er der stadigvæk ingen, der har kommentarer til mine påstande?

Kom bare an!

Tro det eller ej: Jeg er modtagelig for modargumenter.