I fortjener betegnelsen hæderlige

18. september 2020, 14.09

SYGEHUS-SAGEN I undertegnedes barndom var »hæderlig« nok noget af det bedste, man kunne kalde en person. »Hæderlig« betyder ærlig, redelig og ubestikkelig.

»Hæderlig« er derfor det ord, jeg har lyst til at bruge, når talen falder på ledende overlæge Mahican Gielen fra hospitalet i Randers, men det er samtidig et ord, jeg aldrig ville bruge i forbindelse med Region Midts hospitalsledelse.

Mahican Gielen har vist sig som en rigtig hædersperson, når hun med sin stilling som indsats har påvist, at rigtig mange patienter med indikation af tegn på lungekræft fejlagtigt har været henvist til røntgenundersøgelser, der kun afslører ca. 70 % af lungekræft på et tidligt stadie.

De mangelfulde undersøgelser foregår på flere hospitaler og omfatter tusindvis af mennesker.

På de radiologiske afdelinger på hospitalerne vil man i de kommende måneder og år kunne sætte navne på kræftpatienter, der er døde, fordi deres kræft ikke blev opdaget i tide. Hvordan kan regionens hospitalsledelse og kræftens organisationer fortsat se passive til, medens hundredevis at patienter kunne være reddet med lavdosis CT-skanning. Er man medskyldig i drab, hvis man som ansvarlig leder udelader at tilbyde den optimale hjælp?

Det er forståeligt, at Region Midts ledelse bliver vrede, når der påpeges dybt alvorlige problemer med patientsikkerheden, men de burde jo blive vrede på sig selv, i stedet for at fyre de hæderlige mennesker, der forsøger at sikre patienterne den bedst mulige behandling.

Mahican Gielen, Ulrich Fredberg og alle I andre, der har forsøgt at gøre det rigtige, men er blevet forhindret deri, I kan glæde jer over, at der resten af livet er knyttet et adelsmærke, et hæderstegn til jeres navne. Hvordan en hospitalsledelse kan leve med det forfærdelige ansvar for de mangelfulde røntgenundersøgelser er for undertegnede en gåde.