Øen Kárpathos: Græsk i sjælen og med udsyn til verden

Gennem årtier har mange indbyggere på Kárpathos søgt lykken i andre lande som USA, Canada og Australien. En del er vendt tilbage igen eller også er deres efterkommere, og alle har de hjembragt det engelske sprog, udsyn og penge på lommen. Det har gjort det let at være turist på den græske ø

Udgivet:04. januar 2023, 10.46

Læsetid:7 minutter

Pigádia er hovedbyen på Kárpathos. Det er hér færgerne fra Rhodos lægger til, og hvor vi finder turbådene til blandt andet Diafáni på den nordlige del af øen, tæt på bjerglandsbyen Ólimpos. Fiskernes småbåde ligger her også med net og andet grej stablet sammen på molerne. Foto: Niels-Henrik Jensen

Af Niels-Henrik Jensen
redaktion@m-jylland.dk

1 måned siden

De har set verden. Sådan kan man med rette sige om mange af indbyggerne på den græske ø Kárpathos, der ligger mellem Rhodos og Kreta. Gennem årtier har de søgt bedre levevilkår i blandt andet USA, Canada og Australien, men de og deres efterkommere er alligevel vendt tilbage til Kárpathos – enten på ferieophold eller som fastboende medbringende alverdens afskygninger af det engelske sprog og et særligt udsyn til verden.

I dag har Kárpathos en international lufthavn, der bringer charterturister fra store dele af Europa, inklusive Danmark, til den bjergrige, langstrakte ø med dramatiske skrænter, godt beskyttede bugter med sandstrande og et fint netværk af afmærkede vandrestier.

Lufthavnen ligger på den sydlige del af Kárpathos, der udgøres af flade, lyse sandsletter; og her begynder østkystens skønne sandstrande, som ligger i læ for den kølige vind Meltemi, der giver luft i sejlene hos surferne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

På den yderste pynt, højt hævet over havnen i Pigádia, ligger kirkegården og Panormitis kirken. Her bliver den særlige græske begravelsesskik synlig, sådan som den beskrives i bogen "En lang nat i Athen" af den græske eksilforfatter, Theodor Kallifatides (1938-), bosat i Sverige. Foto: Niels-Henrik Jensen

På den korte køretur fra lufthavnen til øens hovedby Pigádia kan man spotte de farvestrålende bannere ved kysten, der reklamerer for stedets surferskoler. Det er også værd at holde øje med "Café-Taverna RINA´S", der ligger ud til vejen på venstre side; et godt sted at besøge, hvis de kulinariske ønsker går i retning af de lokale specialiteter – blandt andet makarounes, der er en hjemmelavet og håndrullet pasta. Tæt på ligger bugten med det kække tilnavn "Chicken Bay"; det er hér nybegynderne i surfing øver sig.

Havnepromenade, handelsgade og kolumbarium

Pigádia er hovedbyen på Kárpathos. Det er her, færgerne fra Rhodos lægger til, og hvor vi finder turbådene til blandt andet Diafáni på den nordlige del af øen, tæt på bjerglandsbyen Ólimpos.

Fiskernes småbåde ligger her også med net og andet grej stablet sammen på molerne, og rundt langs havnebassinet smyger sig restauranter og caféer, hvor gæsterne fra første parket kan følge med i havnens liv. Hovedgaden og byens handelsstrøg ligger et niveau højere bag havnepromenaden. En livlig gade, hvor Stamatina Sakelliadoy blandt andet sælger de tallerkner, der ifølge en gammel tradition medbringes til en middagsinvitation, og senere bliver en del af modtagerens vægdekoration.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ved kirken i Pigádia bliver den særlige græske begravelsesskik synlig. Foto: Niels-Henrik Jensen

På den yderste pynt, højt hævet over havnen i Pigádia, ligger kirkegården og Panormitis kirken. Her bliver den særlige græske begravelsesskik synlig, sådan som den beskrives i bogen "En lang nat i Athen" af den græske eksilforfatter Theodor Kallifatides. Efter tre til fem år efter begravelsen, bliver den afdødes knogler gravet op og vasket i indviet vin.

Knoglerne bliver anbragt i en kasse med afdødes datoer for fødsel og død skrevet på kassen, der ofte også forsynes med et foto af afdøde. Kassen med knogler anbringes efterfølgende på en hylde i kirkens knoglehus eller i det fritstående kolumbarium.

Tidslommen Ólimpos

Bjerglandsbyen Ólimpos på den nordlige del af Kárpathos er svær at nå over land. Så det bliver til en sejltur med én af turbådene fra Pigádia til Diafáni på den nordlige del af øen. Det er skønt med havluft i håret, og sejlturen giver på afstand en forsmag på østkystens mange skønne strande.

Det sidste stykke vej fra Diafáni køres i bus ad snoede veje til parkeringspladsen udenfor Ólimpos. Landsbyens gader er snævre og snoede og anlagt, da æslet var det foretrukne transportmiddel. Fula Hatsipapas er blandt de første, man møder ved ankomsten til Ólimpos, der er en tidslomme, hvor mange af fortidens traditioner og håndværk holdes i live. Hun er iklædt den traditionelle kvindedragt og sort, blomstret tørklæde, som fortæller, at hun er en gift kvinde. På fødderne har hun de ligeledes traditionelle røde, håndsyede støvler, som den lokale skomager Joannis Prearis, fremstiller på sit værksted længere oppe ad den smalle gade, der ender i torvet ved landsbyens kirke.

Makarounes og håndsyede støvler

Marina Lentakis har åbnet de store vinduer ud til gaden, så hendes arbejdsbord er synligt for alle forbipasserende, der kan se hvordan øens specialitet, pastaen makarounes, bliver lavet. Hun er imponerende rap på fingrene, når dejen trilles til tynde strimler, der med et elegant fingerknips deles i små mundrette stykker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den karakteristiske bygning er rådhuset i Pigádia, der også huser Det Arkæologiske Museum. Byggestilen hedder art deco og er fra den periode i 1930’erne, hvor den italienske diktator Benito Mussolinis folk byggede løs på De Dodekanesiske Øer. Foto: Niels-Henrik Jensen

Duften af læder omgiver Joannis Prearis, der er tredje generation af skomagere i Ólimpos. Rygsække, mapper, tasker og sandaler fylder godt i forretningen, hvor han også har sit værksted og arbejder koncentreret på et par af de traditionelle støvler, som er kendetegnende for Kárpathos.

Han former læderet over en læst, der svarer til den kommende støvleejers mål, og tilpasser med sin skarpe kniv og kirurgisk præcision de flere lag af læder. Den faglige stolthed lyser ud af hans øjne, da han siger: - Det tager fire arbejdsdage at lave et par støvler, og prisen er 500 euro.

Taverna med udvandrerhistorie

Nikos Filippakis sidder ved ét af de blå, runde jernborde udenfor Parthenon Taverne. Han peger op på skiltet over indgangen til tavernaen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nikos Filippakis sidder ved ét af de blå, runde jernborde udenfor Parthenon Taverne, hvor man kan få en helt særlig oplevelse. Foto: Niels-Henrik Jensen

- Min bedstefar opførte tavernaen i 1917, så min søn Filippas er femte generation i familien, der arbejder her. Men kom indenfor, så skal du se noget, du ikke kan se andre steder i Ólimpos, siger han. Og hold da op! Indrammet og ophængt, nærmest som på et galleri, vises 300 sort-hvid fotos, som er udvalgt blandt de i alt 3000 negativer, der blev fundet i en skibskiste.

Skibskisten var fra dengang i 1966, hvor familien bestående af faderen Filippos Filippakis, moderen Mangafoula Filippakis og børnene Irene og Nikos udrejste fra Athens havneby Piræus til New York og slog sig ned i Baltimore i USA. Udrejsen skete med "Queen Anna Maria" fra rederiet Greek Line, opkaldt efter den danske prinsesse Anne-Marie, der i 1964 blev gift med kong Konstantin 2 af Grækenland. Den fotografuddannede far døde, da Nikos var 10 år gammel, og familien flyttede tilbage til Kárpathos.

- Det var jo min fars negativer vi fandt, og de to år hvor alt var lukket på grund af Covid-19, fik min søn og jeg arrangeret vores families historie i billeder, fortæller Nikos.

Kárpathos

Kárpathos ligger imellem Rhodos og Kreta og er én af De Dodekanesiske Øer. Fra 1522 til 1912 var øerne en del af Det Osmanniske Rige. I 1912 blev øerne besat af italienske styrker, og efter Anden Verdenskrig blev De Dodekanesiske Øer i 1948 en del af den græske nation med Athen som hovedstad. Andre Dodekanesiske Øer er blandt andet Rhodos, Kos, Kálimnos, Leros og Patmos.

Kárpathos har ca. 6000 indbyggere udenfor sæsonen. Fra nord til syd er afstanden næsten 50 kilometer og fra vestkyst til østkyst ikke mere end 12 kilometer

Vær opmærksom på udstillingscentret på havnen i Diafáni. Her fortælles blandt andet om økoturisme på Kárpathos, om øens fredede salamandre, frøer, munkesæler, orkideer og steder, hvor mere end 200 forskellige fuglearter kan spottes.

Fula Hatsipapas er blandt de første, man møder ved ankomsten til Ólimpos, der er en tidslomme, hvor mange af fortidens traditioner og håndværk holdes i live. Foto: Niels-Henrik Jensen
Der er fredeligt på de skønne sandstrande på Kárpathos i oktober, og havvandet er stadig lunt og godt. Foto: Niels-Henrik Jensen