112

Politiet: Pulver-breve og trusler mod Jyske Bank kan give to års fængsel

7. maj 2021, 14.51

Det bliver Midt- og Vestjyllands Politi, som skal efterforske sagerne om et trusselsbrev mod Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg samt de breve med pulver, der er sendt til flere af bankens filialer.

- Det er en sag, som vi ser på med stor alvor, og som vi prioriterer højt. Trusselsbreve med pulver skaber utryghed hos modtagerne, og i den her sammenhæng er der tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266, siger politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Hans Roost, der er leder af politikredsens centrale efterforskning.

Læs også
Jyske Bank tager ingen chancer: Medarbejdernes og kundernes sikkerhed vægter højt
+Abonnement

En overtrædelse af straffelovens paragraf 266 kan give op til to års fængsel, og ifølge en meddelelse fra politiet er efterforskningsarbejdet er nu i fuld gang for at finde frem til den eller de gerningsmænd, som står bag pulver-trusselsbrevene.

De foreløbige undersøgelser af indholdet i brevene, som Statens Serum Institut i København har foretaget, viser, at der er tale om et ufarligt stof.

Midt- og Vestjyllands Politi er i gang med at sikre spor og samarbejder også med politiets nationale kriminaltekniske center om opklaringsarbejdet.

- I den operative tilgang har vi altid sikkerheden i fokus, og derfor samarbejder vi blandt andet også med Center for Biosikring og Beredskab, som håndterer og undersøger brevene, siger Hans Roost.

Læs også
Jyske Bank låser også fredag dørene i afdelinger efter trusler
+Abonnement