1 måned siden
HJÆLP Et svar som dette har man efterhånden hørt udtalt ret så ofte, når den anden part i en diskussion har forsøgt at forklare sin handlemåde i en konkret sag.
Det ovennævnte svar har jeg altid syntes har en negativ klang - ja, nærmest grænsende til det arrogante, for det kunne jo være, at svaret gav god mening for andre.
Forleden fredag eftermiddag fik jeg på Nygade i Silkeborg et spørgsmål, som i hvert fald kunne bruge til noget.
Jeg havde været på indkøb i midtbyen og var på vej hjem.
Da det regnede kraftigt, havde jeg søgt ly under en markise.
En nyindkøbt blomsterbuket stak op fra indkøbskurven på min rollator.
En nydelig dame kom gående i modsat retning under en udslået paraply ovre på den anden side af gaden og havde bemærket, at jeg stod i læ der under markisen.
Hun syntes måske, jeg så lidt hjælpeløs ud? Måske. Det skal siges, at jeg er 86 år. I hvert fald stilede vedkommende direkte over gaden og spurgte: »Kan jeg hjælpe dig hjem i tørvejr?«
Var det synet af blomsterbuketten, der fik mig til at se tilforladelig ud? Måske.
Jeg takkede ja til det velmente tilbud, om end der var et godt stykke at gå ud til Grønnegade. Og frem kom vi i den silende regn.
Jeg siger tak for hjælpen, den kunne jeg virkelig godt bruge til noget.
Indlæser debat