Lis Sørensen indtager slottet

Der er allerede sat navn på den første kunstner, når Come2Live arrangerer slotskoncert til næste år

21. juni 2019, 12.48

Lis Sørensen kommer til Frijsenborg Slotspark, når der igen er slotskoncert næste sommer. Foto: Jakob Stigsen Andersen

FRIJSENBORG Det var lidt op ad bakke for arrangørerne af Frijsenborg Slotskoncert, Come2Live, da vejret var i drillehumør i sidste weekend.

Store mængder regn besværliggjorde opstilling af scene og pladsen, men 3000 tilskuere lod sig ikke afskrække.

Og allerede dagen efter kunne Kristian Gislason fra Come2Live forsikre, at han og resten af holdet har mod på at arrangere endnu en slotskoncert til næste sommer.

Datoen er sat, og det første musiknavn er booket.

Den 13. juni går Lis Sørensen på scenen i den smukke slotspark, men hvem der gør hende følgeskab er ikke offentliggjort endnu.

Der er plads til 6000 tilskuere i slotsparken, men de 3000 fremmødte betød, at arrangørerne kunne holde skindet på næsen.