Et lille prik afslører om du har haft coronavirus

Apoteket på Nørrevænget kan nu tilbyde at finde ud af, om du på et tidspunkt har været smittet med covid-19

23. juni 2020, 09.19

Farmakonom Anne Mette Vad Sørensen er blandt det personale, som har fået ekstra uddannelse for at kunne foretage testen. Her tester hun Lotte Møller Brødsgaard, og bagved kigger drengene Valdemar, Bertram og Albert (som næsten sov på mors skød) på, at det lille prik foretages i fingeren. Man benytter lidt blod, som skal analyseres. Efter 10 minutter foreligger testresultatet. Foto: Søren Nielsen

SILKEBORG Hvis du er i tvivl, om du har været smittet med covid-19, kan du nu få afklaring på Nørrevænget Apotek.

Apoteket tilbyder nemlig nu en test for antistoffer mod den nye covid-19.

Det koster 269 kroner at blive testet, og interessen har allerede været stor, siden det blev muligt i fredags.

Da Midtjyllands Avis kiggede forbi mandag eftermiddag, var der stor interesse i at få en test....