88-årig skyld i trafikuheld

Udgivet:16. august 2022, 14.40

Læsetid:Under 1 minut

AIDT Mandag kl. 10.30 bragede to biler sammen i et færdselsuheld i krydset Skolegade/Hovbro i Aidt.

En 88-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og ramte sammen med en bil ført af en 32-årig kvinde. Og da han dermed overtrådte sin ubetingede vigepligt, er han sigtet for netop dét.

Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade, men der skete materiel skade på de to biler. Den ene på fronten og den anden på siden.

Begge parter er fra 8881-området.

Indlæser debat