
1 måned siden
»RIMKRIG« Jan Møller giver her igen på Roger Skyums »Åbent rim til Jan Møller«, der kunne læses i Midtjyllands Avis mandag:
Til min penneven der ikke er mig nær så fjern
Når han skriver til mig i avisen helt derude fra Gjern
Kommer du kun for at få din kaffe
Så skal du forvente at du bliver bedt om at »daffe«
Men er du min skriveven Møller
Ser jeg gerne du i tasken har et par øller
Du må gerne komme med øl til to
Så viser jeg dig gerne mit ydmyge Roger bo
Inden vi nu lader glassene klirre
Hvis du selv også to øl vil have
Så skal du i tasken have fire
Så sætter vi os og skriver lidt poesi
Af den slags avisens læsere kan li’
Hvori der er en snert af ironi
Med plads til smil i denne skriveparodi
Slap af Roger, vær helt rolig
Jeg er ikke klar endnu til en Gjern bolig
Hvor vi kan skrive på vers hele dagen
Det ville for os nok lige være sagen
Fra vi står op til der igen bliver ro
Oh skræk om vi under samme tag bo
Personalet ville for os være bange
Om hjemmet begyndte at levere festsange
Vi kunne optræde med spil på redekam og savblad
Og det ville så nok gøre mangen en beboer glad
Roger når du hører at det ved din dør bliver larm
Så er det måske Møller der med øllet vil slå alarm
Vi må mødes og få pennen lagt
Og glædes over at den os sammen har bragt
Jeg tror at vi skal lade avisen få et referat
Af det, det bliver til når vi begge sidder parat
I en debat om personale, leder, kost og pleje
Til Roger der på faktura i Gjern sidder til leje.
Indlæser debat