Debat: Er jeg overrasket?

7. april 2020, 14.43

FREDENSGÅRD Er jeg overrasket? Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det, men reelt er jeg det nok desværre ikke.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg er oprigtigt forundret over den forhandlingsstrategi Silkeborg Kommune har lagt for dagen i forbindelse med forhandlingerne med Enggård om Fredensgård.

Der var en fin artikel i gårdsdagens avis om, hvordan man havde prissat de 100 tinglyste offentlige parkeringspladser, som medgår i Fredensgård handelen. Som jeg forstår det på artiklen, tager Silkeborg Kommune udgangspunkt i værdien, sidst man »handlede« dem, og korrigerer for inflation. Det er et noget mærkværdigt valg, og jeg synes, at én af to andre udbredte muligheder havde været meget mere indlysende.

Det ene udgangspunkt er, hvad det koster at få råderet over en tilsvarende plads et andet sted under jorden i Silkeborg Midtby, hvilket ville give god mening, nu kommunen skal ud og skaffe 100 parkeringspladser et andet sted i midtbyen (Hans Okholm er tidligere citeret for at sige, at han har været rundt for at se efter gårde, hvor man kan placere parkeringshuse, så vi må mangle parkeringspladser).

Den anden mulighed er at tage udgangspunkt i, hvad pladsen er værd for den anden part i forhandlingen, hvilket enhver, der har været på kursus i forhandlingsteknik, er stødt på som forhandlingsposition.

En helt tredje og endnu mere optimal model, når det drejer sig om at passe på borgernes penge, ville være at arbejde med åbne kalkulationer (og lad os lige slå det fast, Enggård havde ingen konkurrenter i denne forhandling), hvor man kunne se, hvordan totaløkonomien i byggeriet ville ende ud. På den måde, ville man kunne forholde sig til, om den forrentning Enggård totalt set ville opnå med byggeriet, er markedsækvivalent.

Gad vide hvor mange, der ville sælge sit hus købt først i 1990`erne (det tidspunkt kommunen sikrede sig parkeringspladserne) med en forrentning der svarer til inflationen? Jeg ville ikke!