Interessen for at cykle blev skabt i Silkeborgs skove
Jørgen Aaboe har tidligere været leder af arbejdsformidlingen i Silkeborg og forstander for AMU-Center Horsens/Silkeborg
Jørgen Aaboe har tidligere været leder af arbejdsformidlingen i Silkeborg og forstander for AMU-Center Horsens/Silkeborg
Jørgen Aaboe fylder 70 år tirsdag den 16. juli.
FØDSELSDAG: Den tidligere silkeborgenser, Jørgen Aaboe, der i dag bor i Højbjerg ved Aarhus, fylder 70 år tirsdag den 16. juli.
Jørgen Aaboe er født og opvokset i Silkeborg, hvor han som ung mand blev udlært maskinarbejder hos DAB.
Herefter skiftede han spor og uddannede sig til socialrådgiver og blev ansat i Arbejdsformidlingssystemet sidst i 1970’erne. Han var en periode leder af Arbejdsformidlingen i Silkeborg, fik herefter en anden jobfunktion i Aarhus, inden han i 1989 atter blev AF-leder i Silkeborg. Det varede frem til 1992, da han tiltrådte som leder af AF i Randers-Grenå. To år senere blev han arbejdsmarkedschef i Aarhus for i sommeren 1997 at blive forstander for AMU-Center Horsens/Silkeborg, der var landets femte største.