Vil du være med i »Folk og Røvere i Kardemommeby«?

Udgivet:01. november 2022, 09.07

Læsetid:1 minut

Cille Ulsdal venter på tilmeldinger til næste års friluftsspil.

KJELLERUP Nu har man muligheden for at blive skuespiller og få en rolle i »Folk og Røvere i Kardemomme By«.

Man skal blot tilmelde sig hos formanden for Thorning Friluftsspil, Cille Ulsdal.

Thorning Friluftsspil søger lige nu skuespillere til både de store roller og ensemble til næste års friluftssteater, »Folk og Røvere i Kardemomme By«.

Så har man en lille skuespiller i sig og har man lyst til at stå på de skrå brædder, skal man endelig tilmelde sig.

Den professionelle kreative ledelse - instruktør Christina de Laurent, koreograf Jesper Hermansen og korlederne Hannah og Aage Christiansen vil tage godt imod alle og gerne lære fra sig, så man gennem forløbet vil opleve en stor personlig udvikling, fortæller friluftsspillet. Desuden vil man hurtigt mærke det fantastiske sammenhold, som er så kendetegnende for Thorning Friluftsspil.

Alle løfter entusiastisk i samlet flok for at kunne præsentere endnu en seværdig forestilling.

Der spilles på Friluftsteatret i Thorning fra 3. til 11. juni 2023.

Indlæser debat