Rødt kort fra SIF-kamp annulleres

Forseelsen mod Marc Rochester i de sidste sekunder skulle kun have givet gult kort

14. august 2019, 12.49

Kian Hansen er her i en duel med Shkodran Maholli. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

FODBOLD Straffespark til SIF og rødt kort til FCN-forsvarsspiller Kian Hansen.

Det blev kendelsen fra dommer Jørgen Daugbjerg i opgøret mellem FC Nordsjælland og Silkeborg IF i de allersidste sekunder.

Den ramte dommeren imidlertid ikke perfekt. I hvert fald har disciplinærudvalget omstødt det røde kort til en advarsel, fordi en regelændring har gjort, at der ikke nødvendigvis skal uddeles rødt kort i en situation, hvor bagerste mand fælder en angribende spiller.

Kian Hansens strafpoint nedsættes derfor fra 34 til fire. Derfor er han i spil FC Nordsjællands-hjemmekamp mod OB fredag.

Det lyder i kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans:

- Disciplinærinstansen finder det relevant at tage de Disciplinære bestemmelsers paragraf 1i, nr. 1), d. i anvendelse i forbindelse med det røde kort til Kian Hansen, idet kampens dommer efter forelagt dokumentation entydigt kan konkludere, at beslutningen i kampen er forkert, og han ændrer dermed sin vurdering af situationen til at Kian Hansen burde have modtaget en advarsel.«