112

Gucci-pung stjålet på Th. Langs Skole

3. december 2019, 09.55

SILKEBORG På et tidspunkt mellem torsdag aften og fredag formiddag blev der stjålet en pung fra en håndtaske, der var efterladt på Th. Langs Skole på Skoletorvet i Silkeborg.

Håndtasken stod tæt på et vindue.

Det lykkedes gerningsmanden at række ind og snuppe en 45-årig kvindes Gucci-pung. Den indeholdt forskellige personlige papirer.

Politiet oplyser, at kvindens tab er opgjort til 4300 kroner i alt.