To nyttige corona-videoer til børnene: Sådan går du i skole og børnehave igen

Sundhedsstyrelsen har udgivet videomateriale, som skal hjælpe de mindste børn til at forstå den nye hverdag i landets daginstitutioner og i de mindste skoleklasser

11. april 2020, 09.59

SILKEBORG Der er nok at tale om - og tænke på - for de mindre børn og i særdeleshed forældrene, som i langt de fleste tilfælde er i gang med at forberede sig til en hverdag, hvor institutioner og de mindste skoleklasser åbner op.

Silkeborg Kommune har på sin hjemmeside orienteret om, at det i langt de fleste tilfælde er torsdag, at daginstitutioner og skoler begynder i kommunen. Det kan du læse mere om her.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en lang række anbefalinger og vejledinger til, hvordan hverdagen skal struktureres. I den forbindelse er der også udgivet nogle små informationsfilm, som taler i direkte til børnene.

Måske man i løbet af påskedagene kan få gavn af at se filmene sammen med sine børn. Der er en film til børn i daginstitutioner og til elever i de mindste klasser.