Vi skal undgå anbringelser

18. januar 2020, 08.00

BØRNENE Kære Mette Frederiksen. Vi sætter i Alternativet stor pris på, at du i din nytårstale gerne vil være børnenes statsminister. Du har nemlig ret i, at der lige nu er brug for et langt større fokus på alle vores børn. Lige nu er der alt for mange børn, der ikke får det børneliv de har fortjent.

Vi skriver dog alligevel til dig, da vi gerne vil minde dig om, at hvis du vil være børnens statsminister, så bør du lytte til de, der rent faktisk ved noget om hvad børnene har brug for. Forskere, professorer og socialpædagoger. Du vil gerne tvangsfjerne flere børn. Og selvfølgelig skal de børn der lever i dysfunktionelle hjem hjælpes. Men det er mere nuanceret, end blot at finde en nemmere vej til en anbringelse. Vi mener først og fremmest, og her er de professionelle enige, at der skal sættes meget tidligere ind med hjælp til familierne. For selvfølgelig er det bedre for barnet at få velfungerende forældre, end at få nye. Vi skal da UNDGÅ anbringelserne. Vi skal da forbygge langt mere.

Eller er du uenig, Mette? Lad os blive konkrete. Du har nok hørt om indsatsstigen. Den nyeste forskning tager afsæt i, at indsatser tættest på det »normale« er de mest virksomme for barnet. At tænke indsatserne som et »pit-stop« for barnet, og dermed en midlertidig indsats på vej tilbage til normaliteten. Faktisk fuldstændig det modsatte af en anbringelse, der giver barnet en diametralt anden hverdag. Det kræver selvfølgelig en tæt opfølgning af enhver indsats samt et vedvarende fokus på̊, om indsatsen virker. Og det kræver ressourcer afsat til kommunen. Vi tror på, at man i rigtig mange af disse familier kan afværge en anbringelse, hvis vi i kommunerne havde økonomien til at sætte langt mere intensiv ind fra start. Et helt andet perspektiv er, at det slet ikke er forsvarligt, at øge antallet af anbringelser, med den store fejlmargen vi ser i sagerne i dag.

I stedet burde vi grundigt overveje kommunernes åbenlyse manglende evne til at behandle disse sager professionelt, og måske endda kigge på, at tage opgaven væk fra kommunerne og lægge dem regionalt eller nationalt.

Og så har vi slet ikke talt om alle de børn, der åbenbart ikke har det »skidt nok« til at komme med i din nytårstale. Alle de børn, som går i daginstitutioner, hvor flere og flere får diagnoser, fordi der ikke er voksne nok. Det går for langsomt med at få indført minimumsnormeringerne, og der er ikke sat midler nok af.

Så er der alle de børn, som presses og stresses af karakterræset. Alle de børn der er ensomme. Alle de børn der får klimaangst. Børn i familier med misbrug. De børn er du vel også statsminister for

Det kunne lyde som om, at vi bare vil have flere penge til det hele. Men faktisk tror vi på, at en langt mere massiv indsats, vil spare os mange skattekroner på den lange bane. Og have langt bedre resultater.

Forkortet af redaktionen