Den første bog udkom for 25 år siden: Passionen for Harry Potter lever stadig

Da J.K. Rowlings første Harry Potter-bog udkom for 25 år siden, anede ingen, at romanserien om den unge, engelske troldmandslærling ville blive en global gigantsucces. 500 millioner bøger og otte film senere er mødet med Harry Potter blevet til mere end bare læse- eller filmoplevelser

Udgivet:14. juni 2022, 14.29

Læsetid:7 minutter

Fra 2001 til 2011 sås Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint som vennetrioen Harry, Hermione og Ron i filmatiseringerne af Harry Potter-bøgerne. Hermione blev lidt af et forbillede for mange læsere af hunkøn. - I mange år var pigerne i børnelitteratur helt passive, men i Harry Potter får de lov at være aktive problemløsere. Hvis ikke det var for Hermione, havde vennerne ikke overlevet meget længere end den første bog, siger børnebibliotekar Julie Juul Ottosen. foto: Ronald Grant/The Ronald Grant Archive/Ritzau Scanpix

Af Brian Iskov
redaktion@m-jylland.dk

8 måneder siden

»Expecto Patronum!”. »Wingardium Leviosa!” Det er nu 25 år siden, at trylleformularer som disse første gang pirrede fantasien hos alverdens læsere. Besværgelserne, der henholdsvis beskytter mod dæmoniske væsener og får ting til at svæve, stod skrevet i J.K. (Joanne) Rowlings fantasyroman »Harry Potter og De Vises Sten«. Førsteoplaget på beskedne 500 eksemplarer udkom på engelsk den 26. juni 1997. Forinden havde tolv forlag afvist den debuterende forfatters idé.

Ti år efter landede seriens syvende og sidste bind i alverdens boghandler under stort medieståhej. I mellemtiden havde Harry Potter-fænomenet og dets sideprodukter - fra forlystelsesparker til replikaer af tryllestave - gjort Rowling til Storbrittaniens rigeste kvinde. For succesen nåede langt ud over Harrys eget alderssegment.

Historierne om den forældreløse, 11-årige knægt, der bliver troldmandslærling på den magiske kostskole Hogwarts, har til dato solgt over 500 millioner eksemplarer på mere end 70 sprog. I biograferne, hvor Daniel Radcliffe spillede den klejne, bebrillede helt fra 2001 til 2011, toppede de storstilede filmatiseringer også hitlisterne.

- Det er svært at komme uden om et så stort brand, når det både rummer bøger, film, merchandise og legetøj, der ligger i alle supermarkederne, fortæller Julie Juul Ottosen, der er børnebibliotekar i Vanløse. Hun peger på en netop offentliggjort undersøgelse af børn og unges læsning, som viser, at interessen for Harry Potters univers stadig er stor.

- Når danske børn bliver bedt om at vælge deres yndlingsforfattere, ryger J.K. Rowling ind blandt deres ti favoritter, oplyser hun og fortsætter:

- Men mange voksne læser også bøgerne med deres børn.

Harry Potter

Harry Potter-serien er skrevet af englænderen J.K. Rowling og indbefatter syv romaner, der alle er blevet filmatiserede, og et teaterstykke, hvis manuskript er udgivet i bogform:

»Harry Potter og De Vises Sten« (bog 1997, film 2001)

»Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer« (bog 1998, film 2002)

»Harry Potter og fangen fra Azkaban« (bog 1999, film 2004)

»Harry Potter og Flammernes Pokal« (bog 2000, film 2005)

»Harry Potter og Fønixordenen« (bog 2003, film 2007)

»Harry Potter og Halvblodsprinsen« (bog 2005, film 2009)

»Harry Potter og Dødsregalierne« (bog 2007, todelt film 2010-11)

»Harry Potter og det forbandede barn – del 1 & 2« (teaterstykke og bog, 2016)

Julie Juul Ottosen Ottosen fik selv de tre første bøger i gave som 12-årig. Hun tænkte først, at hun da var alt for gammel til at læse en fantasyroman om en dreng på troldmandsskole. Men hun blev hurtigt fanget ind af fortællingen, og hun ventede med længsel på, at seriens danske forlag, Gyldendal, udsendte de efterfølgende bind, som kulminerede i Harrys opgør med hans forældres banemand, den onde Voldemort.

Egentlig er årsagerne til bøgernes gennemslagskraft ret enkle, vurderer børnebibliotekaren.

- Det er i bund og grund en helt klassisk fortælling om kampen mellem det gode og det onde, med en hovedperson, der kommer fra ingenting og er totalt outsider, men som alligevel finder sin plads i verden. En af hovedpointerne er, at ens familie ikke nødvendigvis behøver være den, man er født ind i - det kan også være ens fantastiske venner.

Fra ordblind til fantasyforfatter

I Harrys tilfælde finder han sine største støtter i to klassekammerater, den handlekraftige pige Hermione og den mere usikre Ron. Identifikationen med trioen, der redder verden gennem deres venskab og samarbejde, er stærk hos seriens fans. Blandt andet derfor har Harry Potter ifølge Ottosen hjulpet mange børn til at opdage glæden ved at læse.

Det kan it-supporteren Ulrik Ulmer fra Svendborg tale med om. I 2000, da han var 14, lå seriens tre første bøger under juletræet, efter at hans friskole havde opdaget, at Ulrik var ordblind.

- Dengang havde jeg ingen interesse i at læse overhovedet, fortæller han:

- Men miljøet og måden, det var beskrevet på, var spændende og magisk fra første side.

Ulrik, der læste de første ord sammen med sin kusine, husker den jul bedre end nogen anden.

- Det var et stort gennembrud for mig, siger han.

Efterhånden har Ulrik læst alle bøgerne flere gange, end han kan tælle på to hænder:

- Den sidste bog strøg jeg igennem på en weekend.

Mugglerens lynguide til Harry Potter

Som en service for de mugglere - bøgernes udtryk for personer født uden magiske evner -, der aldrig har åbnet en Harry Potter-bog eller stiftet bekendtskab med filmene, koger Amalie Dahlerup Hermansen fra Harry Pottcast fortællingens essens ned til følgende maggiterning:

- Serien handler om en dreng, der gennemgår mange svære prøvelser i et univers, der er rammet ind af magi og symboler. Altså en slags dannelseshistorie om, hvordan vi som mennesker konstant skal vælge mellem, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan det rigtige valg også kan være det sværeste. De sidste bøger i serien bliver også til en pubertetsbeskrivelse, hvor hovedpersonerne på tærsklen til voksenlivet begynder at få kærester og følelser for hinanden, og de gør sig også flere tanker omkring deres venskabelige relationer.

Figurernes udvikling fra børn til unge voksne gør også, at børnebibliotekar Julie Juul Ottosen anbefaler nye læsere at arbejde sig gennem seriens bind over længere tid:

- I princippet burde man starte som 10-årig og læse et bind om året, ligesom dengang bøgerne udkom første gang, for så modnes læseren sammen med figurerne. Fra og med bog nummer fire er det faktisk ungdomsbøger, og mange læsere kommer ikke længere end til midt i fireren. Det er bare ikke så interessant for mindre børn at høre om pubertet og kys og kærlighed.

De positive læseoplevelser førte til, at Ulrik startede en dansk Harry Potter-hjemmeside, den nu nedlagte www.azkaban.dk. Interessen har også bragt ham til temaparken The Wizarding World of Harry Potter i Florida, USA, som han kalder »en oplevelse for livet«, hvor han lærte, at han godt kunne tale og forstå engelsk. Han har desuden besøgt studierne, hvor filmene blev optaget, som tilbyder rundvisning under overskriften The Making of Harry Potter, og deltaget i verdenspremieren på den sidste film i London.

Endelig er Ulrik begyndt selv at forfatte fantasyfortællinger. Han benytter endda den samme skrifttype, Ellington, som Potter-bøgerne er sat med.

- Harry Potter var en støttepille gennem min ordblindhed. Mit mål er, at mine romaner engang kan blive det samme for andre ordblinde, siger den nu 36-årige Ulrik Ulmer.

Harry som Pottcast

To andre danske fans får afløb for deres passion gennem et sæt mikrofoner. Amalie Dahlerup Hermansen og Nanna Bille Cornelsen startede podcasten Harry Pottcast i 2017, efter at de havde haft lange, nørdede diskussioner om Potter-universet, mens de så filmene i deres kollegiums fælleskøkken. Værtsparret gennemgår bøgerne et kapitel ad gangen i podcasten, hvis knap 100 afsnit i skrivende stund har været downloadet omkring 600.000 gange.

Hermansen mener, at bøgernes succes også kan tilskrives det universelle i de personskæbner, som Rowling skildrer.

Harry Potters litterære efterfølgere

I sit job som børnebibliotekar har Julie Juul Ottosen svært ved at anbefale Harry Potter til nogen, for som hun siger: »Alle har for længst læst de bøger«. I stedet bestræber hun sig på at følge med i de mange romanserier, som har lagt sig i kølvandet på succesen.

- Rigtig meget nyere børnelitteratur er kostskolefantasy, hvor hovedpersonen er helt alene og får nye venner ved at gennemgå nogle prøvelser. Men mange af bøgerne er faktisk rigtig gode og ofte mere inkluderende end Harry Potter, hvad for eksempel hudfarver angår, vurderer hun.

Her er børnebibliotekarens otte forslag til bøger, som unge læsere kan kaste sig over efter Harry Potter:

B.B. Alston: »Amari og Nattens Brødre« (2021)

John August: »Arlo Finch i flammernes dal« (2018)

Jennifer Bell: »De ualmindelige« (2017)

Holly Black: »Jernprøven« (2014)

Andreas Boeskov: »De glemte vogtere« (2022)

Ross Mackenzie: »Evernight – det evige mørke« (2021)

Rick Riordan: »Lyntyven« (2010)

Jessica Townsen: »Nevermoor« (2018)

- For eksempel i den femte bog, hvor Harry bliver jaloux på sin bedste drengeven, Ron, fordi Ron bliver gjort til vejleder og får særlig status. Alle kan genkende det register af følelser - fra misundelse til skam - som Harry oplever. Hvis historierne udelukkende havde handlet om magi og fantasy, var bøgerne aldrig blevet så populære, siger 29-årige Amalie, der til daglig er ledelseskonsulent i Ungdommens Røde Kors. Hun kalder Potter-universet »meget gennemført« med en høj detaljegrad, der gør, at læserne kan dykke helt ned i de mindste afkroge.

- Nogle lytter til vores podcast, fordi vi drager paralleller til samfundet og taler om psykologi og eksistentielle spørgsmål. Andre går mere op i vores nørderier om husalfer, trylleformularer og dødsgardister, siger hun.

Fanmiljø for alle

Med mellemrum kan Harry Pottcast opleves live på biblioteker, hvor værterne diskuterer bøgernes temaer - såsom religion, kærlighed og ondskab - i møder med andre ligesindede. Her kan Amalie Hermansen observere, at podcastens primære lyttersegment består af 25-35-årige kvinder. Men flere teenagere slutter sig løbende til flokken, ofte efter at deres klassekammerater eller større søskende har introduceret dem for Potters verden. Ligesom læserne kan bearbejde deres private oplevelser og traumer gennem bøgerne, føler de unge lyttere sig set, når de to podcastværter beretter om deres egne sårbarheder og udfordringer.

- Vi vil gerne gøre det mere accepteret at være nørd. Vores podcast appellerer til en del mennesker, som gør sig mange tanker om det at begå sig i samfundet, og som ind imellem føler sig udenfor. I fanmiljøet omkring Harry Potter og vores podcast er der plads til alle, siger Amalie Hermansen.

Hun bemærker, at det fælles publikum til bøgerne og podcasten også tæller en del minoritetspersoner og ikke-binære, der læser sig selv ind i Rowlings figurer. Blandt andet derfor vakte det furore, da forfatteren i 2019 skrev nogle tweets, som mange opfattede som transfobiske. I forvejen mødte Potter-bøgerne kritik fra den religiøse højrefløj for at forherlige magi og okkultisme. - Den seneste ballade omkring Rowling har gjort, at nogle fans ikke længere føler den samme kærlighed til bøgerne, fordi hun ikke har tænkt kønsminoriteter ind i fortællingen, siger Amalie Hermansen. Julie Juul Ottosen har som bogblogger valgt ikke længere at omtale Harry Potter eller reklamere for nyoptryk af serien, fordi hun ikke kan stå inde for forfatterens ytringer. Ulrik Ulmer forholder sig helt neutralt.

- Rowling har sagt nogle ting, som har fået jorden til at brænde under hende. Jeg forstår de fans, der bliver sure. Men jeg har bedre ting at bruge min tid på end at være internetkriger. Og Potter-universet er stadig fantastisk, konstaterer han.

Læs også
Når litteraturen lindrer Når litteraturen lindrer
Læs også:
Når litteraturen lindrer
Læs også
<span>Debattør, danser og psykolog:</span> Det provokerer folk, at de ikke kan putte mig ned i en boks <span>Debattør, danser og psykolog:</span> Det provokerer folk, at de ikke kan putte mig ned i en boks
Læs også:
Debattør, danser og psykolog: Det provokerer folk, at de ikke kan putte mig ned i en boks