Midtjyske Meninger: Den vigtige trivsel

11. september 2019, 11.41

Foto: Martin Ballund

Selvom de fleste gymnasieelever er glade for at gå i gymnasiet, og skønt de synes, de klarer sig godt på alle fronter, så er der en stor del, der føler, de er pressede i gymnasietiden.

På en trivselsmåling kan man se, at tre fjerdedele af eleverne mener, de klarer sig godt fagligt i skolen. For mig at se er det bekymrende, at en fjerdedel af de unge mennesker ikke har det sådan. Der er knap en fjerdedel, der føler sig ensomme i skolen, og over halvdelen er pressede af egne krav og forventninger. Det er faktisk en stor del af de unge, der på den måde ikke trives optimalt. Jeg ved, der er mange lektier, afleveringer og meget, der skal læses, men det skulle dog gerne være af lyst, man går på gymnasiet og siden uddanner sig.

Der er muligvis et højt fagligt niveau i skolen; det var der også, da jeg selv i stenalderen gik på Randers Statsskole, hvor vi også havde nok at lave. Alligevel synes jeg ikke, at vi dengang var så pressede.

Vi var slet ikke så målrettede, som man er nu. Jeg fik at vide hjemmefra, at den letteste byrde at bære var lærdom, og det, jeg bar med mig i hovedet, kunne jeg tage frem, hvis der var brug for det.

Mange på min årgang tog den studentereksamen, og så kunne den bruges, hvis det skulle være. Vi havde ikke lavet uddannelsesplaner tidligt i vores folkeskoletid, så vi var nok bedre til at holde øje med, hvad der bød sig af arbejde eller videreuddannelse og så hoppe på det, som fangede vores interesse. Meningsfuldt arbejde! Vi fik at vide, at dét var alt arbejde, som skulle gøres.

Jeg bundtede persille hele året efter min studentereksamen, og det var vældig meningsfuldt og et herligt arbejde, hvor mit hoved ikke var »lejet ud« til franske verber og historiske årstal, men hvor jeg i stedet kunne tænke mine egne mere eller mindre geniale tanker, mens arbejdet bare skred. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville, når »jeg blev stor« (det er jeg stadig ikke helt sikker på - men der er meget, jeg gerne vil prøve!)

Jeg synes, mange af vores dygtige, unge mennesker mangler nogle former for almen viden. Måske er megen skolegang for pensumbaseret. Der er meget andet, man kan blive klog af end et fastlagt pensum. Den lærdom, man tager til sig af lyst, er ofte vigtigere. Jeg tror, bøgerne fra Karl ude i Resenbro kan være ligeså gode at lære af som så meget andet. Han skriver om det ægte, levede menneskeliv, og den slags historier kan man kun blive klog af, fordi det er historier om mennesker som os selv.

Læring og trivsel bør altid følges ad.