SIF i medgang og modgang - eller hvad?

30. november 2019, 08.00

NEDTUR Kære fans! Medens vi venter på en udekamp mod FCM, kan man godt gå rundt med en følelse af tristesse, blandet med manglende forventninger til vores yndlinge. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke var med på lægterne til Esbjerg-kampen, og på en god dag var vi sikkert også nogle stykker, der var taget til Horsens for nylig. Det skete heller ikke.

Jeg vil nødigt rubriceres med de fans, der kun synes, at fodbold er fantastisk, når landsholdet står i de afgørende kampe til en slutrunde - medløberne. Men det er grangiveligt svært at puste forventningerne op weekend på weekend og se sig selv stå og fryse et par timer på stadion de kommende uger og måneder, når de kloge hoveder allerede har forudsagt, at man skal være jubelidiot for at tro på overlevelse i Superligaen.

Er vi nogle krystere når vi kun gider at møde frem, hvis der som minimum er udsigt til en hjemmesejr hver 3. eller 4. gang? Måske. Men så må jeg jo se realiteterne i øjnene.

Mine tanker skal tages som et udtryk for mild fortvivlelse over den nuværende situation, og jeg er sikker på, at jeg taler på fleres vegne. Måske trænger vi blot til nogle beroligende ord, eller også er det en rigtig opsang, der skal til. Selv er jeg gift med en psykolog, men hun har ikke været til megen hjælp for nuværende.

God kamp til dem, der tager til Herning på mandag aften. I burde have en fidusbamse alle som én.