daek.bildeleshop.dk

Annoncørbetalt indhold

Få overblik over dine bildæk - slidte, flade eller klar til at køre?

Dette indhold er sponsoreret

Dæk er en vigtig del af ethvert køretøj. De fleste dæk består af en blanding af flere forskellige materialer, der tilsammen sikrer gode køreegenskaber og solid holdbarhed. Dækkene har normalt en stålflade, som giver dem den nødvendige styrke til at modstå de høje belastninger, som de udsættes for under kørslen. Dertil er der også lagt gummi på dækkene for at sikre et godt vejgreb og komfortabel kørsel. Læs med her, og bliv klogere på dæk.

Hvilke typer dæk findes der?

Der findes mange forskellige typer dæk, og det kan derfor være svært at overskue, hvilken type dæk der passer til ens behov. For det første skal man have styr på, hvilken bilmodel, man har. Dernæst skal man have styr på, hvor meget bilen vejer samt dækstørrelse, da dette også har betydning for valget af dæk. Endeligt skal man overveje, hvor ofte bilen kører på motorvejen - jo mere tid bilen tilbringer på motorvejen, jo mere slidte vil dækkene typisk blive.

Størrelsen på dækkene står desuden altid på selve dækkene, og ellers kan man også finde det i den manuel, der følger med bilen - eller slå bilens registreringsnummer op på nettet eller hos en online dækforhandler.

Derudover kommer dæk både i forskellige varianter, når det kommer til dækmønster, konstruktionstype og hastighedsindeks. Disse oplysninger er også angivet på dækkene. Generelt set anbefales det at vælge dæk, der minder meget om dem, bilen allerede har - hvis altså de har været gode. Og derudover er den oplysning man selv skal være mest opmærksom på, om man bruger sommer- eller vinterdæk, da de skal skiftes mellem årstiderne.

Hvordan og hvornår skal man skifte dæk?

Det er vigtigt, at man husker at skifte til sommer- og vinterdæk, når den rigtige årstid for dette nærmer sig. De fleste mekanikere og dækforhandlere anbefaler, at man skifter til vinterdæk, når temperaturen er 7 grader eller derunder, og at man skifter til sommerdæk, når temperaturen er over 7 grader. Ofte er dette omkring april måned.

I Danmark er det sådan set ikke et lovkrav at køre med vinterdæk, dog anbefales det, at man gør det. Det er til gengæld et krav i lande som Italien, Østrig, Sverige og Tyskland - altså lande, som har populære skisportsdestinationer - og derfor skal man være særligt opmærksom på her, at man har den rette type dæk, hvis man bruger vinteren på at tage på skiferie.

Derudover er det vigtigt at holde øje med, om ens dæk er slidte og trænger til at blive skiftet ud med nogle nye. Dette afhænger meget af, hvor meget man kører i bilen. I den forbindelse skal man have styr på dækkets mønsterdybde, da det er ulovligt at køre med for lav mønsterdybde.

Lovkrav og regler for bildæk

Lovkravet til mønsterdybden på dækkene kan variere fra 1,6 mm til 4 mm, alt efter hvilket land man befinder sig i. I Danmark ligger minimumsgrænsen for mønsterdybden på 1,6 mm. Nærmer dækmønsteret sig derfor de 2 mm, skal være opmærksom på snart at skifte dæk. Endelig bør man være opmærksom på regler i andre lande, hvis man eksempelvis kører på ferie. Det kan kræve et dækskifte, da de danske regler er relativt lempelige på dette punkt. Derudover skal dækkene være godkendte af FDM, som er den danske forbrugerorganisation.

Hvis man har en ældre bil, kan det også være en god idé at tjekke dæktrykket regelmæsset. Er dæktrykket for lavt, skal der mere luft i dækkene. På mange nyere biler behøver man ikke at tjekke selv, da mange i dag selv giver en alarm, når dækkene trænger til luft. Skal du på ferie og pakke bilen med en masse bagage og tagboks, så bør du undersøge, om dæktrykket skal være en anelse højere end normalt.

Det er også vigtigt at have styr på bilens bremseklodser og -skiver. Bremseklodserne skal være minimum 3 mm. tykke, og skiverne skal være minimum 1 mm. tykke for at være godkendte af FDM.

Bliver hele snakken om dæk lidt langhåret, og synes du det er svært at tjekke disse ting selv? Så bare rolig. Man kan heldigvis altid få hjælp til køb af dæk, skifte af dæk, tjek af dæktryk og meget mere hos en lokal bil- eller dækforhandler. Her er det vigtigste bare, at man gør det i god tid. Der kan - især omkring skifte af vinter- og sommerdæk - opstå meget ventetid hos dækcentrene, fordi alle kommer samtidig.

Vær derfor ude i god tid, hvis du eksempelvis skal på en ferie, og nyd ellers den høje service, de danske dækcentre har.

Oplysninger om dæktyper er hentet fra bildeleshop.dk.

Information om reglerne for dækskift er hentet fra fdm.dk.